Strik og spind i det fri

I dag har jeg deltaget i WWKIP, jeg har såmænd været en tur afsted i det blå. Masser af strikkende kvinder i det fri. Det var så hyggeligt og oplivende at være i et fællesskab hvor alt stort set kun drejede sig om en ting: - Hvad strikker de andre?
Jeg var, sammen med en håndfuld kvinder i alle aldre, bevæget mig til Thy for at deltage på en arbejdende stand ved et lokalt dyrskue. Der summede af liv. - Og så havde vi placeret os strategisk heldigt ved siden af den økologiske isvogn...
 Og jeg medbragte selvfølgelig garn, men også uld til kartning og spinding på min håndten. Det skabte en del nysgerrige spørgsmål fra især ældre personer som ikke troede deres egne øjne. "Hvordan kan det gå til, at der stadig er nogle der gider gøre det helt fra bunden af?" (-Ville et forbipasserende fruentimmer vide. )

Tja, hvorfor går man nogen gange den lange vej? Hvad er det som egentlig får en hel del af den kvindelige, men såmænd også en stor del af den mandlige befolkning til at gribe til forskellige ældre teknikker, grundhåndværk og gamle håndarbejdstraditioner?

For mit vedkommende, er det fordi jeg ikke ved noget bedre end at sidde i ro og mag med strikketøjet. Eller spinde lidt på en rok, imens den sløve lyd af fibre og træværk giver tid til koncentration, men også eftertænksomhed. Eller hvad med når man griber hæklenålen på en togtur, i bussen eller på passagersædet i bilen? For slet ikke at tale om den salige fornemmelse man får, når strikkepindene arbejder sig minutiøst igennem et projekt, og man ser resultatet vokse cm for cm i løbet af den tid man sidder med strikketøjet. Når så det endeligt er færdigt, knapperne er monteret, sømmene syet og enderne er hæftet, sidder jeg med en tilfreds fornemmelse af, at have gjort et godt stykke arbejde. Fordi jeg har været med hele vejen igennem. Derfor. Forventningens glæde er altid den største. Og så gør det ikke noget, at man samtidig får ordnet verdenssituationen oppe i hovedet, som en klog gammel kone sagde til mig engang.

 
Tilbage til strik i det fri:
 Herefter forsøgte jeg mig med en cardigan fra Filcolana's enorme samling af webopskrifter. Denne gang en model der hedder Ammi. 

Jeg er fuldstændig vild med Filcolana's kvaliteter. Her er der en bred vifte af muligheder, og så gør det ikke noget at de introducerer nye kvaliteter, som man kan benytte som erstatning for andre garner. Denne gang faldt mit valg på anina eller arwetta Classic som garnet hed før. -Jeg var for nyligt forbi butikken Hønsestrik i Ålborg, og så mit snit til at investere i et par nøgler til en cardigan str. 2 år. En dejlig butik med tilpas udvalg, og super god betjening. Venlige, imødekommende og servicemindede, perfekt betjening. Kun absolut ros herfra til personalet. Jeg har nemlig før oplevet det modsatte, men det behøver vi ikke beklemres med herinde. 

Jeg glemte helt at vise jer det næstbedste billede fra turen i Ålborgs gader: 
Mit besøg hos Frellsens chokolade-isbar. God weekend til jer, og nu må jeg en tur rundt og se hvad I har bedrevet siden sidst.

Kommentarer

  1. Nå da - jeg vidste ikke, at du nogle gange er så tæt på - havde vist fået ind i hovedet, at du var fra Århus :-) Det er fantastisk at lave et produkt helt fra bunden af, men jeg er henover årene blevet så glad for at strikke, at jeg gerne springer kartning og spinding over :-) Men jeg forstår godt, hvad du mener - der er en kæmpe tilfredsstillelse i det :-) Og så findes der ikke noget bedre end at være sammen med en masse andre strikkende kvinder :-) Jeg er også altid kun blevet behandlet godt i Hønsestrik og Filcolanas garner er lækre. Jeg har strikket utallige projekter i lammeulden og Arwetta. Og så er jeg jo vild med den islandske lett-lopi som de også har i sortimentet :-)

    SvarSlet
  2. Lett-lopi er simpelthen et hit for mig til gode basistrøjer. Jeg faldt over et nettilbud i vinters på garnet, hvor der stod 20 kr pr. nøgle (!) og jeg ærger mig over ikke at have slået til, for jeg ville gerne prøve garnet af på en af Ingahil Johansons modeller. Ja, Jeg befinder mig ofte i Ålborg, dels fordi jeg har en del ærinder men også fordi der bor en del familie i og omkring byen. Jeg kommer oprindelig fra Mors, så turen er ikke så lang for mig alligevel.

    SvarSlet
  3. Sjovt, hvordan tingene ændrer sig :-) Og smart trick at sætte sig i nærheden af is!

    SvarSlet
  4. Sjovt, hvordan tingene ændrer sig :-) Og smart trick at sætte sig i nærheden af is!

    SvarSlet
  5. Det er så enormt hyggrligt og givende at mødes med andre garnentusiater -og så endda med god is tæt på. Win-win.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg