Grønne frøer og orange veste

Så har jeg gang i endnu et mellemarbejde. Eller måske en mellemhækling? - I hvert fald er der lidt humor over mønstret, der blev fundet og købt på ravelry her den anden dag. Tjek frog coin purse, hvis du bliver fristet. Jeg kunne ikke stå for at lave den lille fyr, dog kan det være den ender med at holde et garnnøgle i gabet, hvis jeg fylder resten af frøet ud med noget tungere fyld.

 Det skal nok blive et hit, især blandt familiens yngste, som har spurgt om den snart er færdig, så "man kan komme biler i den."
Eller også kan man fylde vindueskarmen med mere garn? - Jeg har en del liggende til ære for fotograferingen, men i virkeligheden er det til dagligt placeret rundt omkring mit hjørne i stuen, så det ligger klar.

 



Om aftenen er mit motto: "When I sit, I knit." Og det er vel at mærke for at udnytte de meget sene timer af dagen til at få noget af pindene. Billederne er ikke af den bedste kvalitet, og det er picassa-webs fejl, idet billederne på et andet medie ser bedre ud i skarphed og farve. Der går nok en del tabt, når de overføres hertil.

Jeg har været lidt omkring nogle forskellige blogge, og er helt betaget af de smukke billeder, som folk sender ud fra Fanø. Jeg håber ikke der var for trangt imellem standene i år, da det vidst er et tilbagevendende problem for netop den event. Men der må dog snart være nogle erfaringer udi pladsmangel iblandt arrangørerne? For det er altid den problematik mange nævner: Man kan stadig ikke træde for folk, der besøger Fanø Strikkefestival. Jeg håber, at der i fremtiden vil være plads nok så de mange besøgende kan sluses igennem systemet, uden at flere må opgive på halvvejen igennem et telt.

Nu skal det gode vejr nydes, og et par pinde på den orange vest, inden jeg holder lørdagsfri. Hav en god weekend derude.

Kommentarer

  1. Hvor er det rigtigt det du siger om Fanø. Alt for mange mennesker på for lidt plads. Jeg var selv derovre for nogen år siden, og der var oplevelsen den samme. Det er grunden til at jeg ikke gider Fanø

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Merete. Jeg hører det fra et par bekendte hvert år: -at der stadig ikke er taget højde for at der nu er så og så mange tusinde besøgende. Men antallet stiger stødt, og det registrerer man sjovt nok fuld offentligt hvert år. -Så når de vedkender sig det, må de da snart finde ud af pladsmanglen også. Tak for din kommentar. God weekend

      Slet
  2. Heisan
    Jeg har vært på Fanø to ganger, og for hver gang kom det flere mennesker dit. I år sier de det var 10 000 der, og det må da være altfor meget? Dessuten skulle alt foregå i et stort telt. Vel, da blir charmen borte for meg. Jeg drar nok ikke dit igjen, tror jeg.
    Så morsom pung du hekler. Og det er flott med garn rundt omkring, så man kan nyte dem. Men kjøp en stor orkidevase, og fyll den med garnnøster. Jeg gjør det bla til jul. Da har jeg enten røde garnnøster i den, eller orange appelsiner.
    Ha en fin kveld

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en dekorativ ide Sylvia! Det må jeg prøve.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg