Sommerens efterårsstrik eller efterårets sommerstrik...

Hermed kommer en hel kavalkade af sommerprojekter, efterårsstrik og et par ting som sjovt nok blev færdige, uden at jeg betænkte mig på at sende dem ud på bloggen. -Sådan går det, når ens nye ven hedder Instagram!

Allerførst: Skappelsweateren. Den behøver vidst ingen uddybning, dog bortset fra at jeg har strikket den op i drops babyalpacasilk, og drops brushed alpacasilk på pind nr. 7, men med færre masker fordi jeg er en meget tynd pind af natur, og for at undgå udseendet "tyk-trøje-på-kosteskafts-lignende-kvindemenneske".



På en lyntur igennem den lokale Netto fandt jeg pludselig opskriften igen: Skappelbogen, men nu på dansk, og til kun 99kr! Og mig der har betalt pdf-fil i dyre domme for både Mariajakken og... I december måned. Altså(!) Men bogen kom med hjem, gjorde den. For jeg kan altid bruge en hurtigstrikket jakke på pind 7 til vinter. Dvs. Jeg har allerede lavet flere strikkeprøver til andre ting.






Ja man hygger sig, når man samtidig finder lidt sjove motiver til at krydre hverdagen med, tihi:


Ud over disse sjove emoticons, som jeg fandt under et besøg hos kulturmødet i Nykøbing på Mors, så donerede jeg simpelthen en del af et hæklet køkkenhåndklæde i harlekintern til en kunstner, der strikkede på et kæmpemæssigt tæppe. Så mit bidrag til den danske kultur, er hermed givet videre he he. 

Og så har jeg endelig fået fotograferet min top i Lang Yarns "Golf" kvalitet: se bare.

Toppen er strikket i den farverskiftende type af garnet "Golf", og der er brugt 4 nøgler. Et fund fra min ferietur, som jeg skrev om i forrige indlæg. At modtageren på billedet så samtidig fik noget der ligner verdens største stjerneskud, var kun en bonus for hende.

Og nu til det helt store dilemma: Strikkeprøver som næsten passer!


Tja... Jeg forsøgte mig med en "Hulda" fra Leila Hafzi vol. 3... Men nej, der skulle mindre pinde til. Så nu er den igang iblandt disse her i garnkurven:


- Strikkeprøver til endnu en kofte, nare i lysegrå, også fra den fantastiske bog på billedet. (Jeg strikker stadig på min høstorange Lev-landligt kofte, og den bliver skøn i en blanding af tweed og uldgarn.)


Til slut et nærbillede eller sneak-peak af et par prøver i Indiecita-alpaca, Ice-yarns billige babyalpaca (Tyrkisk garnfirma) og den tofarvede: Garnudsalgs supergeelong-uld kombineret med højlandsulden i en prøve på en Isabell Kramer trøje. (Driftwood hedder modellen, som kan findes gratis på ravelry Og den bliver bare superblød, selvom strikkefastheden selvfølgelig ikke passede i første hug.)

Hav en god søndag derude, og god fornøjelse til alle jer heldige kartofler, der har fået sparet sammen til at tage til Fanø!

Kommentarer

  1. Hei.
    Selvfølgelig tager jeg alltid turen innom Sommerfuglen når jeg er i KBH. Men for tiden har jeg ikke behov for mer garn til prosjekter jeg ikke har!!!!! Jeg kjøpte med meg garn fra butikken hvor jeg jobber, til det prosjektet du så jeg strikket på. Det er en fødselsdagsgave til min søster. Hun ønsket seg en trøye i brunt. Og den blir litt sånn der Skappelaktig. Hun er en slank kvinne som deg, så det strikkes på pinne 5, og i tynt garn, og jeg strikker lige fra hodet mitt.......så håper jeg det vil passe :)
    Min venninne og vertinne, som jeg bor hos i KBH, kjøpte jo nettopp Skappelboken, som du, i Netto. Mariajakken i boken er veldig fin. Jeg har noen kunder som har strikket den, og kan anbefale den for deg.
    Siden det regner i dag, hygges det innendørs med strikk og garn. Men nå skal min mann og jeg ut å handle inn litt div ting vi skal ha med hjem. God kaffe, sjokolade osv.........
    Det er deilig å være Norsk i Danmark!!

    SvarSlet
  2. Uhm chokolade, ja det kan anbefales. Og så smager det bedre end garn hi hi. Jeg har selv færdiggjort Mariajakken i januar og brugte den hele vinteren, den reddede mig nok fra en forkølelse eller to. Det er en god model. Ja, det må være en god tur at få handlet ind på, der er flere gode specialbutikker i København. Jeg glæder mig til jeg skal forbi strøget næste gang.

    SvarSlet
  3. Spændende projekter - du har også brug for 36 timer i døgnet ☺ Din skappel er blevet lækker og du ligner ikke et kosteskaft - I er et nydeligt par ☺ også en lækker top i smukke blå farver ☺

    SvarSlet
  4. Spændende projekter - du har også brug for 36 timer i døgnet ☺ Din skappel er blevet lækker og du ligner ikke et kosteskaft - I er et nydeligt par ☺ også en lækker top i smukke blå farver ☺

    SvarSlet
  5. Ååååårh Koftebogen har jeg også med beundring kigget igennem. Waauuuuuw så smukke modeller. Så skulle man loge være superstrikker;-)
    Skøn Golf-top og hyggeligt at se din mor i den.
    Jeg må da hellere finde dig på Instagram-det er nu ind imellem ofte der man lige får "bloggen" lidt;-)
    God strikkeaften, Jonna

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg