Da rundt pludselig var blevet til firkantet. - Eller historien om hvordan jeg nær havde bestilt tid til en optiker i Oslo.


Jeg har været på skiferie i det kolde nord. Eller nærmere bestemt en rekreationstur til Trysil. Jeg blev nemlig nedlagt af en kombineret hoste og halsbetændelse inden jeg var kommet i land i Norge med færgen. De to små havde sørget for at smitte moderen inden vi alle tog hjemmefra for at nyde fem dage på ski. Tsk tsk. - Godt jeg havde gjort mit fodarbejde hjemmefra, medbragt strikketøj og lokaliseret den norske husflid, i både Trysil og Oslo....

Udsigten i den lille skihytte var formidabel. Et stort panoramavindue udgjorde overblikket over en storslået natur. På bare 21 minusgrader i dalen og 14 på fjeldet. Det var "veldig kaldt" som nordmændene siger. Jeg tilbragte nogle timer foran vinduet her:

Een dag på ski i bidende frost var rigeligt for mig. Og kroppen bed også igen med et par nætters seriøse hosteanfald, så jeg ligefrem kunne mærke mine ribben igen. Tja så kunne den stædige hjerne lære at tage den med ro og lytte, istedet for at agere.

En formiddag frekventerede den mindste mand og jeg Trysil husflid og håndværksbutik på Løkjavegen i Trysil. En fin og hyggelig butik med absolut konkurrencedygtige priser på både garn og strikkepinde. Og så er den norske valuta jo billig i forhold til den danske. Det var ihvertfald min overbevisning. Jeg endte med at investere i en 80 cm wire til Knit Pro's træpinde og udskiftbare pinde i str 4 mm i fint rødt rosentræ. De så bare lækre ud, ærgerligt at butikken ikke havde min yndlingspind nr 3,5 i den kvalitet. Men den fandtes ikke forsikrede ekspedienten mig. "Kan det virkelig passe?" Jeg undrede mig godt nok da jeg gik videre i tyve graders frost. "- ingen pind 3,5?!" Herefter måtte vi indenfor på cafe, hvor mindstemanden proklamerede at han ville have en is (-i tyve graders frost!) Når mor skulle se på garn. Bestikkelsen blev modtaget af undertegnede.
Tilbage til hytten igen gik der en prås op for mig, da jeg kiggede ned i posen fra Trysil husflid. For selvfølgelig kunne den pind ikke skaffes i 3,5mm i den udskiftbare model: - Jeg havde købt en Knit Pro Cubics! 
En såkaldt firkantet pind, som kun laves fra str 4-8mm, hvis de skal passe med de andre Knit Pro wirer. Flot. Og jeg som troede jeg havde fået fat på en ny hårdttræsmodel af de almindelige Knit Pro. Der overvejede jeg godt nok at bestille tid hos en optiker inden jeg skulle med færgen hjem!
Jeg havde heller ikke set, at der var en gratis strikkeopskrift på et halsrør på posen som jeg fik varerne med i. 
En dejlig uge under bjørneskindet der hang på væggen i hytten. Men herefter var det tid til at vende næsen mod Oslo og færgen hjem til DK, med en del paskontrol inden vi nærmest blev lukket inde på området ved færgeterminalen. Efter check in var det ikke længere lovligt at forlade sin bil, og gå en tur i byen. Så det var en god ide at parkere inde i byen, og bruge tiden fornuftigt.




Der var så rigeligt med tid i Oslo, at vi gik en tur op i byen. Jeg havde afstukket kursen hjemmefra og satte i  strækmarch mod glasmagasinet og endnu en husflidsbutik. -Pickles butik på markvejen (Pickles.no) ville jeg rigtig gerne have frekventeret, men den lå for langt væk fra havnen til, at jeg ville udsætte mine rejsefæller for endnu en garnbutik. 

I husfliden var der et sandt overflødighedshorn af norske garnmærker. -Lige noget for mig. Så da jeg havde fundet det, for mig, obligatoriske nøgle af mærket Sandnesgarn samt et opskriftshæfte , fandt jeg to ekstra nøgler af et par kvaliteter jeg liige måtte afprøve på båden hjemad. Et nøgle pus og et nøgle blå fairytale, fra du store alpaka. Mmmm sikke herligheder. 


Og så var der tyve procent i rabat. Butikken var også et sandt mekka indenfor selbuvotter eller norske vanter og andre striksager, der var håndstrikkede af medlemmer fra oplandets husflid. Der var bestemte mærker sat på så man nærmest kunne spore vantens ophavskvinde, og jeg kom til at tænke på de mange timer man egentlig bruger på et stykke håndværk. Jeg fik helt lyst til at gå igang med både Marius og selbuvotter , men beherskede mig. -Garnet og opskrift er derhjemme. Der var også udstillet et eksemplar af Marte Helgetuns tredje bog som omhandler strik og tilbehør til kvinder. Denne bog må jeg have fat i engang. 
-for god ordens skyld har jeg ikke taget billeder af butikken da den skal besøges. Jeg faldt nærmest i staver over de flotte norske dragter bunad og fandt også en del andre bøger, om  vanter, kofter, og alt for meget andet der fristede. -Hvem der bare var millionær i kontanter! Ved kassen fik jeg udleveret et såkaldt "nøglekort" med stempler i for så at udløse det 10. Nøgle garn gratis. 
Så i fremtiden må jeg simpelthen en smuttur til Oslo for at få rabat på garn. -Gad vide om det gælder online-køb? ...

Kommentarer

  1. Det lyder heldigvis som om du har fået det bedste ud af en skitur med visse udfordringer:-) Dejlige indkøb, og ja, vi må da vist forbi Oslo.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er helt klart basis for en weekendtur til Oslo , Vibeke. Jeg tænker på at arrangere en tur

      Slet
  2. He he - det jeg bemærker er, at du når frem til husflidsbutikkerne - på trods af sygdom og andet uvæsen ;-) hvad en strikker ikke kan gå igennem for lidt garn ;-) håber du er i bedring :-)

    SvarSlet
  3. He he - det jeg bemærker er, at du når frem til husflidsbutikkerne - på trods af sygdom og andet uvæsen ;-) hvad en strikker ikke kan gå igennem for lidt garn ;-) håber du er i bedring :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tusind tak for din hilsen Lene, jeg er i bedring, kun på grund den dejlige balsam for sjælen: Garn er den bedste medicin.

      Slet
  4. Du nåede at få besøgt de garnbutikker du gerne ville, selvom du var nedlagt af sydom. Jeg synes også det er fedt at besøge nye butikker med garn, som man ikke lige kommer forbi hverdag.

    SvarSlet
  5. Lyder som en god ferietur trods sygdom. Godt at man kan køb garn og udstyr i al slags tilstand;-):-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg