Etuier til garn, pinde og nåle.

Et lille gaveprojekt ved symaskinen er værd at nævne. Jeg har arbejdet på et etui til hæklenåle. Og en lille strikketaske med lynlås. Begge dele er syet med et par rester stof, liberty muligvis, som jeg havde i stofkassen.

Der blev også fotograferet en del undervejs. Stoffets grafiske mønster er værd at vise:





Efterårsvejret har vist sig fra den bedste side i år, og det er blevet kastanje-vejr. Under en cykeltur med en af de to små, fik vi indsamlet lidt af efterårets glød.


En kurv fuld af kastanjer blev transporteret hjemad. Og så skulle der laves kastanjemænd. Udsigten fik jeg ligeledes et billede af. Siv i modlys.



Jeg har længe været på jagt efter opskrifter på islandske eller færøsk-mønstrede sweatre til mine to drenge. Rundt på nettet er der en del billeder, som går igen, når man søger. Jeg har været optaget af disse:

  

Den snart allestedsnærværende  "Mads Nørgaard-inspireret" vintersweater, og en tyk sweater fra Sys Fredens, som også er lavet i en tyndere version hos designeren Camarose. DET var altså svært at vælge noget som helst, og jeg blev en smule handlingslammet, hvilket egentlig kun var godt, for ellers var jeg nok endt op med at købe både mønstre, bøger eller garn til alle trøjer. Fik jeg nævnt at jeg faldt i svime over camaroses designs og brugte to timer foran skærmen en søndag, bare for at se på drengetrøjer? ;-)
- Men det endte med, at jeg valgte min egen model ud fra et mønster fra boliglivs hjemmeside.



Selve mønsterrapporten kan jeg bruge, da jeg fandt ud af opskriften var fejlbehæftet. Den korrekte version er vidst bedst at købe hos den oprindelige forhandler, nemlig englegarn. Her kan man med det samme se, at pindestørrelse m.m. er forkert. Lidt ærgerligt for de som strikkede efter bladets mønsterversion tilbage i 2013.

Nå. Videre i teksten. Jeg har valgt at bruge en model af en raglansweater, og så blot indsætte min mønsterrapport. Farven passer fint til årstiden, og sweaterens garner er en blanding af en kvalitet fra sandnesgarn og en kvalitet fra hjertegarn. Selvfølgelig har jeg et mindre lager af blødt uldgarn til brug for netop den slags trøjer, så alle garnindkøbene blev i første omgang afværget. Det hele er strikket på pind nr. 4, for det bliver tykt og blødt. Nu håber jeg, at jeg kan nå at få både denne og mit sjal færdigt, inden frosten kommer.
- Og måske bliver begge færdige inden d. 29-30. Oktober, hvor de kreative dage i Fredericia er igang. - Hvem sagde stop for garnkøb?

Kommentarer