En Herretung sag.

"Næh! - Er den til mig??" Lød det overraskende nok fra sofaens indre, hjemme hos os i søndags. Og så forsvandt der en Mads Nørgaard-inspireret herresweater ud af mine hænder og pinde, inden jeg havde monteret alle trådene på vrangsiden! Manden sprang ud af sofaens gab, og favnede sweateren, fra en lettere desorienteret strikker, (mig) og forsvandt fløjtende udenfor, iført den uldne, og med en tråd hængende fra venstre ærme... Den går ikke!

Da jeg kom ud i værkstedet, stadig bevæbnet med monteringsnål og saks, fik jeg at vide "at det er ligemeget, for Bonderøven går også med tråde hængende fra ærmet." Og så blev der skruet videre derude. Ja, ja. Jeg bortfører trøjen, senere, når han er ude at cykle. Der har han nemlig ikke sweater på   ;-)

Jeg er, i dag, landet oven i min beholdning af Blackhill uld og følgetråde. Og der er et par cones af brune farver, og et par grå. En lagerbeholdning på godt og vel fire halve cones, tre små nøgler medløbertråde, to nøgler Pacalina, og noget brunt alpaca. Sikke en stak. Jeg har et ønske om at få denne poncho/ stor trøje fra bogen "Yndlingsstrik" strikket til mig selv:

Benedicte og et par forsøg på en strikkeprøve.

  Benedicte, hedder modellen. Og den strikkes på pind 4 mm, oppefra og ned. En dejlig sweater, ser det ud til. Men jeg må nok hellere forlænge overkroppen lidt, så den ikke glider op, hvis jeg løfter armene opad. I baggrunden ses herresweateren, med tråde dinglende alle steder fra. Hi hi. Bonderøven sætter åbenbart trend, bortset fra, at jeg er rimelig sikker på, at hans trøjer er slidt i stykker, og ikke bare lider under mangel på montering.



Jeg har forsøgt flere kombinationer, 1 tråd Blackhill Højlandsuld (brun) med 1 tråd Pacalina.


Herefter gik der lidt sport i at få de brændte brune farver frem: Lysegrå; fandt en anden tråd supersoft i lys grå med en tråd Blackhill medløber. Til sidst supersoft + Medløber + Pacalina farve 34. Tænke, tænke og så går det op for mig: Vil jeg nu sidde med hele tre tråde, eller skal jeg tage grå supersoft + Alpaca i stedet og nøjes med to? 

Og det frister mig faktisk at strikke med alle tre tråde på een gang. Så får jeg brugt det Blackhill garn jeg har liggende, og så er der lige pludselig lidt mere plads til at kunne sidde og spinde i det hjørne min rok faktisk er placeret i. Fantastisk!

Ud over sweaterspekulationer, har vi det mest fantastiske frostvejr. Jeg tog et par billeder af rimfrosten her til morgen, inden tekanden og et par meter garn optog formiddagen.






Vi gik fri for sne her på øen, og det letter selvfølgelig på transporten på vejene rundt omkring, end hvis vi havde fået 5-15 cm sne. Men der er nu altså noget særligt over rimfrost. 
- Hav en god uge derude. 

 

Kommentarer

  1. Dejligt med en begejstret aftager af en garanteret rigtig flot sag. Skønne strikkeprøver. Modellen er kan da kun blive skøn i en af de kombinationer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ork, ja den model er bare dejlig. Jeg tror den bliver hurtig færdig denne gang. Nogle ting strikker bare sig selv.

      Slet
  2. Det er da kun skønt, at der er så stor begejstring for det du laver, så er der noget ved det :-) Spændende hvilken kombination du kommer til at anvende :-) Og så fik vi lige at vide, at du er øboer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. He he , ja det er godt med lidt "kystklima" så er man altid tæt på saltvand og græssende får.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg