My own "handspun" og et kig på "Kærlighed på pinde"

Jeg har fået vasket et parti hjemmespundet uld. Det er undertegnede som er spinderen og ikke spindleren som stavekontrollen på min humorforladte IPad påstår. Så bær lige over med skriverierne.

(Jeg forfatter det meste på iPad og den der stavekontrol ændrer virkelig ordene til den sjove side. F.eks. Isager kan gå hen og blive autokorrigeret til "isvaffel", hvis jeg ikke selv ændrer, eller slår kontrollen fra. )

Min rok og jeg er kommet godt ud af både at spinde og tvinde en portion uld. Og i går fik jeg så vasket et par fed. Det så nogenlunde gulbrunt ud ved første vask:

Bvadr! - var der nogen der sagde gammel vædder?

Efter et par skylninger...

Hmmmm... behøver jeg nævne at det føles blødt, men lugter ramt i det lille køkken? - Det hjalp da jeg tilsatte uldsæbe. Og garnet blev lysere.

Skylle, skylle, og den gule belægning i vasken, bortforkla,,rede jeg med "at det var UTROLIGT så mange kopper kaffe vi skyller ud i ugens løb". - Hvorefter jeg skurede vasken med et sigende blik...


Så, var den ved at være der. Dejligt uld, vasket og klar til tørring. - Udenfor, det gav sig selv, da en af de forbipasserende knægte i huset spurgte til lugten.


Og så kom vi til det færdige produkt: To-trådet fåreuld. Racen er ukendt, men det giver en blød uld, efter jeg har kartet ulden sammen. Der er nemlig forskel på kvaliteten af fårets uld, og da jeg fik et "helt får", kunne jeg selv sortere i ulden, og karte ulden fra siderne og under halsen sammen til fint karteflor.

Ja nu er det fint, for kartefloret er ikke det pæneste karteflor eller kartet rå-uld. Det er en gang fedtet gulbrun omgang uld, som fra start er fyldt med alskens strå, agner eller kerner. Og fårelort. Så vaskes skal det. Nogle spinder af vasket uld. Andre gør som jeg, og sorterer ulden, for dernæst at udnytte den lanolin, som sidder i pelsen på fåret. Det er nemt at spinde af, men man får en omgang snavsede hænder. Og sådan er det nu engang. Jeg har intet imod at spinde uvasket uld, men man kan sagtens vaske ulden først.

Mit næste projekt denne weekend var at få færdiggjort ugens drengesweater. Det lyder lidt overvurderet, at man kan strikke en sweater på en uge, med børn, dyr, og fuldtidsarbejde. Men det kan lade sig gøre. 


For jeg har nemlig været så heldig at få denne smukke bog i hænderne. "Kærlighed på pinde" af Lene Holme Samsøe. Bogens modeller er smukke, nemme at strikke, og så er der en del projekter, som kan klares ved at strikke dem ovenfra og ned. Eller "Top-Down" som er et af mine søgeord, når jeg surfer på Ravelry.




Den sweater jeg har på pindene er nær ved og næsten færdig. Modellen hedder Truls, og findes i bogen. Men da jeg mangler et enkelt nøgle Alpakkaull, må i nøjes med bogens billeder, og de billeder jeg har taget af opstarten. I morgen må jeg afsted til den lokale garnbiks efter nye forsyninger. 
Hav en god start på næste uge. 


 

Kommentarer

  1. Skal da lige love for at det uld tog forandring undervejs. Og hvor bliver den Truls sweater da bare smuk. Så fine farver. Og blødheden lyser ud af den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Mona og hyggeligt at du havde tid til at kommentere indlægget.

      Slet
  2. Sikken en forvandling, og den sweater bliver da fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det virkede som en god ide at skylle en ekstra gang. Tak for din kommentar Vibeke

      Slet

Send en kommentar