Hjem til Århus

Jeg kommer unægteligt til at tænke på den gamle ørehænger af en sang, når jeg smyger mit Århussjal om halsen. Og nu er det blevet opgraderet i en lidt julet retning.

For når man står i Søstrene Grenes ellers udmærkede afdeling i dagens Danmark, så bliver man fristet. Og når de så samtidig spiller den firserklingende sang(!) -Jeg gør i hvert fald. Der står simpelthen “Lotte-5-år” i panden på mig, når jeg kommer forbi hylderne med farvekridt, notesbøger og nissehejs. Og denne gang faldt jeg for de små petroleumsblå filtkugler...

Så var det de spillede melodien “Hjem til Århus” og jeg fik en idé: “Hvorfor ikke investere og dermed pynte lidt på mit “2 meter-og-træls” lange Århussjal? Og så samtidig gå amok i nisse/keramikafdelingen bagefter?”  - Jep! Det var min indre strikkedjævel ihvertfald  med på, og hurtigt hjemme igen blev der pyntet gevaldigt op, med papirklip og dinglende filtnisser på trappen.



Herefter, bevæbnet med saks, nål og lædersnor, blev sjalet julepyntet, og jeg fik et par nærbilleder af filtkuglerne i tilgift.



 En god kontrast til det blågrønne sjal. Jeg er godt tilfreds. Og så kan man jo altid sætte flere på sjalets ene kant.


Sjalet er stadig til den store side, det måler 2 meter  og 45 cm på den lange led, men det er dejligt varmt. Jeg brugte en del tid på at få bugt med det sidste nøgle uldgarn i den grønne farve, så det blev en smule længere end opskriften. Og nu er det så opgraderet med vedhæng, hehe. - En ganske god måde at bruge en eftermiddag på.



Og nu til en før-julegave: Et par filtede bordskånere. De er hæklet op i sandnes Easy, og filtet i vaskemaskinen. De tog turen nordenfjords hjem til en Aalborggenser her sidste weekend. Opskriften er fundet via Tante Tråds hjemmeside. Hun laver så mange fine ting.

Jeg er forøvrigt igang med endnu en model i Lett-Lopi garnet. Modellen hedder Treysta, og findes i Laine Magazine nr. 3. Jeg har byttet lidt om på farverne, og har en grå bundfarve, med den rustrøde som mønsterfarve.




 Jeg bestilte hæftet fra Yarnfreak, og Camilla var så flink at ekspedere pakken i ekspresfart. Så mig igang med bærestykket i en vis fart.



Hmmm.. de der filtkugler tog lidt overhånd den weekend. Jeg brugte dem også til maskemarkører. Sikke i grunden et anvendeligt produkt.
Til slut et nærbillede af bærestykket på et bestillingsarbejde, som skal afleveres onsdag inden jul:



En lille pigecardigan i Drops Lima. Så nu har jeg spidset pindene, for der er lagt op til juletravlhed i projekttasken!

Kommentarer

  1. Det med størrelsen på et sjal er lidt af en balancegang - det kan jo også blive så bredt, at man drukner i det, når det skal snos 45 gange omkring en, he he :-) Det har nu fine farver og så er filtkuglerne en charmerende tilføjelse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg må se at sætte en nødbremse på de sjalspinde, de er ligesom forheksede når det går allerbedst derudaf, he he. Ellers har jeg en glimrende uldplaid til sofaen. 😉

      Slet

Send en kommentar