Maryhue i en kølig tid

En Maryhue er hoppet af pindene. En blød, grå hue, med pelskvast og hele galleriet. Jeg har forsøgt at kopiere en børneopskrift fra drops, til en voksenmodel.

                                                       Lidt weekend-rod på køkkenbordet.



Ud over Maryhuen, som blev afprøvet af en af husets mindre beboere, fik jeg færdiggjort drops jakken, som var en bestillingsopgave. Der er altså noget specielt ved at strikke i garn fra nøgler, i stedet for de store cones, som jeg ofte bruger, når jeg strikker til mig selv. Der er lidt mere luksusfølelse over at kunne tage et nyt nøgle og pille banderolen af, synes jeg.


 En str. 116, med ekstra længde på. Strikket op i Lima, fra Drops, efter modtagerens ønske. -Modtageren var ovenud tilfreds, og jeg fik tilsendt en fin video med stumpen i trøjen. Hun var så fin.


Hjerteknapper i træ udgjorde den feminine del, sammen med bladmønstret. Hvis du vil se mønstret, kan du finde det Lige her.


Jeg blev til jul begavet med en ny strikketaske fra Yarnfreak. Det var en yderst kærkommen anvendelig gave at modtage, og jeg har allerede indviet den. Næste projekt er nemlig en grøn stjernetrøje, som snart skal sendes afsted. Så jeg må hellere fatte pindene, og lade tastaturet være for en stund.

Kommentarer