En lille muslinge-cardigan

En lille sommercardigan har fået hæklet kant.

Den er strikket og hæklet i Sandnes babyuld lanett, i str. 9 mdr.
Der er brugt ca. 2 nøgler, på nær 5 g, som modtageren fik med til reparation. Selve opskriften er en opstart af begynderjakken fra Petiteknit. Men jeg har ændret undervejs, strikket glatstrik, udeladt ærmer og hæklet længde på i form af en bred muslingekant.

Pindestørrelse er 2.5,  3 mm og 3.5 mm. Jeg har fulgt opskriften til man deler op til ærmer og bærestykke. Et hurtigt lille projekt, som giver lidt lunt sommerligt til niecen.
-Hav en god dag.


Kommentarer

Populære indlæg