Lunt sjal med udgangspunkt i campside.

Nu blev de sidste ænder hæftet og mit efterårssjal blev endelig færdigt. Jeg har egentlig startet med udgangspunkt i mønstret "campside shawl" og har sidenhen strikket andre mønsterrapporter ind, samt forlænget tørklædet en smule.

For nu er det blevet efterår, og tid til sjaler og tørklæder. Jeg har forsøgt at holde størrelsen på et niveau som var passende uden at det blev størrelse tæppe. I får lige lidt flere billeder. Sjalet kan nu findes via Ravelry og jeg har også fortalt lidt om Mit sjal her.



I det foregående indlæg fik jeg vist en opstartet sweater, men jeg er faktisk igang med to. En til hver af banditterne. Den ene er lidt længere fremme, og ser således ud:

Et ærme færdigt, og eet igen. Garnet er en del af det sidste uld/bomuld "woolcott" fra hjertegarn. 

Faktaboks:
Design: Med udgangspunkt i "Campside" af Alicia Plummer
Garn: En tråd Blackhill Højlandsuld i farven muskatnød, En tråd Blackhill superfine Alpaca i farven pecan. Ca. Anvendt 1,25 nøgle alpaca og ca 100g højlandsuld
Pind: Addi click lave rockets, str. 4.5 mm.
Vægt efter vask og blokning: 160 g.
Bemærkninger: Opskriften angiver ca 800m garn, men man kan fortsætte og få sit et kæmpe sjal, hvis man lyster. Omvendt skal man ikke strikke for kort, da sjalet er lavet ud fra en regulær ligebenet trekant, og der vil derfor være problemer med at enderne ikke kan bindes eller nå langt nok omkring halsen, hvis man stopper for tidligt. Det kan anbefales at strikke det, så længden fra bund til spids bliver 80 cm.

Kommentarer

  1. Meget smukt sjal, og farven er bare skøn:-)

    SvarSlet
  2. Sikken et dejligt sjal, du har fået strikket der - jeg er også vild med farven :-) Og det dejlige ved at strikke selv, er jo at det kan tilpasses nøjagtig som man vil :-)

    SvarSlet

Send en kommentar