Skovtur - nej det er ikke en strikmodel. ;-)

Påskens sidste dage blev brugt på en tur ud i det grønne. Der er heldigvis natur uden for min dør, så mig afsted til skoven, for at fotografere.
Anemoner i tæppetykt lag, dækkede en lysning.

Videre gik det, og de små "rødder" samlede grene og hoppede op og ned på skovstierne.  En del af stierne havde små nye træer ved siden, og en del skovmærker. Herligt, at det begynder at dufte af forår! Og turen gav energi til mere.

 

 


En del grønne billeder senere fandt vi vej igennem skoven, hen til en mountainbikesti. Her var der anlagt en glimrende bro. Nok ment til cykelfolket, men det gik fint som indslag på vandreturen. 

 

 
Der var op og ned i stisystemet. Og mulighederne for at få sig rørt var til stede.

Hjemme igen gav jeg mig i kast med den sidste del af "Bolette" fra bogen Yndlingsstrik. Men som det fremgår af billederne blev jeg ikke ven med det parti Merilin , som jeg har fået til opgaven. Garnet i de her nøgler "drysser" med hørfibre. Dvs. Der stikker fibre af hørfnuller ud af nøglet her. Jeg håber det er specielt for dette parti, for garnet er utroligt lækkert at strikke med. Og så går det stærkt på pind 4, så mon ikke snart modellen er klar til den sidste montering?  


Selve farven er en gammelrosa - nr. 61. Og er gengivet på modellen i bogen. Det var specielt i et af nøglerne, at hørfibrene dryssede, men da det er garn jeg fået tilsendt som betaling for et andet stykke teststrik, kan jeg leve med, at det ene nøgle så noget loddent ud. Det hjælper som regel at skylle hør op i koldt vand, så jeg er ikke bekymret ud over alle grænser. 

Til sidst en lille opstart på "Signe". Det lille garnkup som jeg gjorde forrige tirsdag til en strikkecafe, blev hurtigt for fristende at have stående. Og så har jeg både eksperimenteret med løbemasker og vandrette masker i løbet af de første pinde. - Se bare: 


Garnet, Linea fra Karen Noe er utroligt lækkert. Så nu må vi se hvad der bliver først færdigt. 




Kommentarer

  1. SKønne skønne billeder af både strik og natur:-)

    SvarSlet
  2. Der er altså ikke noget som en forårstur i skoven. Og sådan et garnkup kan man da ikke bare lade stå og vente ;-)

    SvarSlet
  3. Der er så smukt derude nu og det er så dejligt at komme afsted - vi gør det hver eneste weekend :-) Jeg kan slet ikke forstå din oplevelse med Merilin - det må være det ene nøgle og et sådant ville du jo altid kunne få byttet! Hørtrådene kan træde ud og frem, men det er bare en charme, der gør produktet ekstra lækkert. Vidunderlig farve - jeg er bange for, at der er startet en rosa periode her hos mig. Spændende med din Linea-sag - Karen Noes garner har jo altid været i høj kurs hos mig ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar