Fra Anker til Ella.

Hvem er det der banker? Det er Peter Anker.

En lille Ankers jakke er blevet monteret, og modtageren er tilfreds. Jeg har tilføjet en længere rib forneden, samt nogle retroknapper, der ligner læder.

Modellen er fra  Petiteknit og kan købes uden garn, både via Ravelry, eller direkte via hjemmesiden. 

Den største spire i huset har været ovenud tilfreds med en lun cardigan her i kulden, og det giver lidt ro hos moderen, at den er strikket i dobbelt Arwetta, da den er mere slidstærk, når de små spirer farter rundt og leger fangeleg i skolen. 

#ankersjakke er færdig 🦋✔️🕶opskrift fra den dygtige @petiteknit #strik #petiteknit #drengestrik #knit #ankersjakke #knittersoftheworld #filcolana #knitter #knitter #yarnaddict #knittingnerd #blueknit #chainofyarn


Fakta: 
Ankers Jakke af Petiteknit 
Str. 7-8 år (- jeg har strikket den største størrelse)
Pinde nr. 4 + 3,5 mm
Knapper fra lageret.
Garn: Arwetta Classic holdt dobbelt, anvendt ca. 300g (-hvilket jeg ikke rigtig forstår, for jeg havde syv nøgler, dvs350g og de er allesammen væk?!)

Nå, men efter denne, skulle husets mindste mand pludselig også have sig en blå sweater. -Det er normalt ham, som skeptisk spørger , “hvor jeg har købt den henne” når jeg giver ham noget hjemmestrik. Så derfor fik jeg fundet mere kløfrit garn, fra mit enorme lager. Så det kan blive nedbragt.

🍃Ella-bella-mig-fortælle 🌱🤸🏼‍♀️🎶➰#ellacardigan 🍃- cast on. For spring 🌱#leneholmesamsøe #egostrik #knitter #knitstagram #knittingnerd #sandnes #sandnesgarn #tynnline #silkmohair #jegslagtedeenyndlingsjakkefordenneher #strikogslapaf #knittersoftheworld #strikk #strikkemamma #chainofyarn #forårsstrik

Og så fik jeg iøvrigt en pakke ind ad døren, med Lene Holme Samsøes bog “ Egostrik” i, så nu skal der bruges af det garn jeg har liggende. En påbegyndt kofte, og en yndlingsjakke blev begge “slagtet” og trævlet op, til fordel for en Ella. Og i tilgift fik jeg foræret en strikkeskål, så nu kan det kun gå for langsomt.

Hav en rigtig god fredag, her har DMI lovet kulde, is og sne, så jeg bliver indendøre og strikker. 

Kommentarer

  1. Tusen takk for hyggelig kommentar på bloggen min! Ankers jakke er så fin, jeg har strikket den i genser til voksen og planer om å strikke den til husets små. Her snør det akkurat nå og våren lar seg ennå vente... Ha en fin kveld!

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde. Nu lader våren vente på sig, så vi må bare strikke os til varmen

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg