Forårsdriverier

Sikke et vejr vi har. Rendyrket forår, med pæne varmegrader. Ja, nogen vil måske udråbe årets varmeste dag, allerede i April. Jeg har fundet vej udendørs. Og strikketøjet var med.




Jeg har udnyttet tiden i mit drivhus. Og hæklet en del, og strikket en del. Men intet er færdigt, ud over et par mønstrede klude, som blev brugt som gaver til påsken. Indendørs bliver der strikket på Tensho og Cille:



Alt imens jeg hygger mig med lidt hækling udendørs:


Et par bomuldsnøgler fra Karen Klarbæk er omdannet til små klude i skrivende stund:


Der var en lille kælderbutik “Smykkegården”, da jeg fandt vejen forbi Thisted en lørdag i påsken. De havde økologisk bomuld, og lidt garn fra Filcolana. Så jeg fik herlige ideer til de mange hæklede klude jeg laver sideløbende med andre større ting. En lille klud i muslingemønster. Og garnet? Tjo, det fnugger ikke ved første brug, som nogen af de billige bomuldsgarner kan gøre, men kvalitetsmæssigt ligner det de gængse bomuldskvaliteter på markedet , så man skal nok gøre op med sig selv, om man vil ofre det dobbelte på økologisk bomuld eller ej. Holdbarheden minder nemlig meget om Mayflowers Cotton 8/4, hvad enten den er økologisk eller ej. 


- God weekend til jer der læser med.

Kommentarer

Send en kommentar