Så bliver krondyrene motioneret!

Eller også bliver elgen. Jeg har måske fanget dig på det forkerte ben her? - For det handler om ben. Om strikkepinde i ben. Om hvordan en skadet finger mirakuløst bliver mindre belastet i fremtiden.



Jeg har allieret mig med strikkepinde i dyreknogler. I min fritids omgangskreds findes der nemlig en herre, som muligvis er en af de få i Danmark, som udarbejder strikkepinde, strømpepinde, hæklenåle og hakkenåle i ben. - Jep, og nu reklamerer jeg så for den herre. Fordi jeg kan, dog uden at være bedt om det. Bliver du fornærmet, kan du heldigvis selv navigere videre herfra. Jeg vil derimod gå videre med min lovsang:




 Hans Jørn´s materialer er ben, horn og hjortetak. Han fremstiller gerne de fineste produkter på bestilling, til gavn for det håndarbejdende folk. Jeg havde en stand ved siden af ham på det lokale husflidsmarked for et par weekender siden og blev nysgerrig, da en flok damer var så interesserede i produkterne af ben og horn.

For det viste sig, at det var strikkepindene de flokkedes om. Et par bekendte har længe lovprist strømpepindene som værende balsam for gigtfingre og dårlige håndled. Derfor fik jeg ideen til indkøbet, da min egen finger stadig er godt medtaget efter nærkontakt med en hest. De kære dyr ligger altid til grund for lidt af hvert. Mine karklude kom hurtigt på strømpepindene, efter jeg havde færdiggjort ærmerne på et stykke børnestrik.



-Det var iøvrigt en bolero, der hurtigt fik ben at gå på, og så var den ude af huset. Og så fik jeg ikke engang taget billede af den færdige bolero! Den var strikket op i mandarin Medi i en fin pudderfarvet nuance. Opskriften er fra Marte Helgetuns bog, som jeg tidligere har brugt en del opskrifter og teknikker fra. Men jeg skulle også teste strik frem og tilbage. Derfor en karklud i det foretrukne mønster: En retpind, herefter 1r, 1vr.



Karkludestrik på strømpepinde i krondyrben fungerede fint. Det er et dejligt materiale, som mine hænder finder passende lette, og tilpas glatte til bomuldsgarn. Mayflowers bomuld får igen favoritstemplet herfra. Min finger klagede sig ikke, selv om det var de første masker på en rund strikkepind, siden mit "rekreerende" forbrug af de firkantede cubics.



Det er også guld værd at bruge naturmaterialer. Et kig forbi Instagram fortalte mig, at andre strikkende også benytter pindene til andre ting, såsom lange tørklæder, ærmer og meget andet. Og de større ting bliver strikket på almindelige "lange" strikkepinde. Ikke rundpinde, som ellers er lovprist for at kunne aflaste skuldre, arme og hænder. For pindene i elgben er kun ca. 23 cm lange, når de er længst. Og ved den længde kan jeg stadig sidde med et tørklæde eller ærme i skødet og strikke uden at spænde op.

- Om andre kan mærke en forskel, når de strikker med pindene, skal være min udfordring til jer, som konstant er på jagt efter revolutionerende værktøj: -Prøv lige at motionere krondyrene i fremtiden!

Mange Søndagshilsner fra Hende der har grebet knoglen.

Kommentarer

  1. Set lyder meget spændende, og det ville da være ærgeligt ikke at dele så vigtig viden lige her. God strikkelyst.

    SvarSlet
  2. Pinde af ben har jeg ikke hørt om før, men det lyder spændende og noget, jeg må kigge nærmere på

    SvarSlet
  3. Det skal prøves. Jeg har ikke sluppet mine endnu.

    SvarSlet
  4. Det lyder spændende med de strikkepinde i ben.

    SvarSlet

Send en kommentar