Da huen forsvandt. - En strikkers mareridt. Del 1...

Siden efteråret er gået over i mere eller mindre splat-vinter, er der en del strik løbet af pindene hos mig.
Jeg har på bedste amerikaner-vis fulgt med i præsidentvalget på min egen måde. En dygtig strikdesigner, Andrea Mowry, gav nærmest sine opskrifter væk på Ravelry, i frustration over valgets udfald. Så jeg købte en af hendes opskrifter;  Yoga Shawl . Jeg valgte mig en dejlig kombination, Highland og Alpaca 1, og har lige slået et på masker op. Jeg er åbenbart blevet bidt af store bløde sjaler.

En del børnestrik og julegaver er også blevet færdige:

Et par julede servietter med hjerter, samt en lun sweater er givet videre. Modtageren var ovenud begejstret, og det er i skrivende stund ikke lykkedes at fravriste ham sweateren, så man kan få sig et mere detaljeret foto af herligheden, med den lille herre i.

Jeg har, som nævnt i et tidligere indlæg, været på Kreativ Messe i Fredericia. Vi var en håndfuld damer, som fyldte en bil til randen med sjove ting og sager, efter vi havde gennemtrawlet messen. DET var en god dag. Det lykkedes mig at købe materialerne til en " Rimfrost sweater " til den mindste mand i huset, hos G-uld  pigerne. Den skulle være blå, havde jeg fået instrukser om. Dernæst fik jeg besøgt en del stande, og fandt en bog "Knit for your Kid" af Susie Haumann, som vinder en del hos mig. Hendes designs er altid brugbare.

Ovenud begejstret var undertegnede også, da drivhuset i starten af november kvitterede med en håndfuld chili. Der blev straks iværksat en marmeladeproduktion af den skrappe slags. - Det kræver sin ost siger jeg bare.

Og så var der lige en matchende trøje til den ældste gut med i billedet...
Næst efter chilimarmelade er hjemmestrik en af de foretrukne sysler. Også når arbejdsbordet bugner af det. Herligt med en lørdag en gang om ugen. He he.

I et øjeblik fik jeg færdiggjort en længe ventet hue til mig selv. Klompelompe bogens hue til strikketravle mødre. Her er det sidste foto af huen, (Gys!) - som i øvrigt blev færdig under et besøg i en sportshal.

Herefter havde jeg mangen en lykkelig stund med den dejlige hue, strikket af en fin merinould. OG SÅ BLEV DEN VÆK! 

Jeg må have tabt den et sted, siden jeg havde den på for sidste gang, sidste søndag. Om den ligger på nærmeste MCDonalds, i et forsamlingshus hos de lokale husflidder, eller jeg har pakket den i en taske med børnetøj, som jeg brugte til og fra bilen sidste søndag, som egentlig var fortravlet og ganske forvirrende, som en søndag absolut ikke bør være, hvis jeg skal holde til det, så...(!)  Jeg må hellere trække vejret. Og indse at min hue måske aldrig dukker op igen. ÆV!

Nå, nok om gys og gru. Julehumøret fejler heldigvis ikke noget. På besøg hos min fantastiske lokale garnbutik, fandt jeg et par julede opskrifter, fik lidt inspiration med hjem, plus endnu et sandnes hæfte til samlingen. Og så filtede jeg mig et juletræ. 

Strikket i Tove fra Sandnesgarn på pinde 3,5. Slog ca. 60m op, og tog herefter jævnt ind en maske på hver pind, nogen gange to, til træet havde en passende højde. Så i vaskemaskinen på 60 grader med en stak håndklæder, og herefter ser det nu krympede træ sådan ud: 

Det giver stemning, på sådan en splat-novemberdag, hvor regnen siler ned. 

Lidt frost fik vi dog, og jeg fik samtidig også besøg i stalden af en lille fyr med ring om benet. Den hørte nok til et af de der vildtforvaltningsprogrammer, men den så nok så tilpas ud, da jeg åbnede vinduet, så den kunne flyve ud igen. - Jeg håber den giver besked, hvis den ser min hue, for den også bortfløjet. Hav en god søndag, nu vil jeg på huejagt.